Genstart af havenetværk

Lise Buch, 9. august 2016

PÅ sidste 2700Kulturdag fik Lisbeth og jeg en række tilmeldinger til et havenetværk her i BrønshøjHusumVanløse. Hvis nogle af Jer som abonnerer på dette netværk har lyst til at være med, bedes I give mig besked.

Invitationen lyder sådan:
I junimåned skrev du dig på en liste til et havenetværk her i Brønshøj-Husum området. Vi vil gerne mødes med dig og de andre på listen søndag eftermiddag 14.august kl. 14 i Lises drivhus Brønshøj Kirkevej 27.

For at snakke om hvad vi kan bruge hinanden til og om hinandens haveinteresser: Vi forestiller os et havenetværk hvor vi mødes på kryds og tværs afhængigt af interesse, fx havebesøg, plantebytte, frøbytte, fælles udflugter til havearrangementer…

Vi vil meget gerne vide, om du kommer? Hvis du ikke kan komme, må du meget gerne svare tilbage og fortælle om du fortsat er interesseret i at være med?

Havehilsener Lisbeth og Lise

Log ind

Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.

Brugernavn:

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider