Hvad er permakultur, og hvordan bruger man det i Byhaver?

Jette Andersen, 13. april 2016

Hør mere på søndag den 17. april kl.12–13:30 i Den Økologiske Byhave på Enghave Plads.

Øko-Byhaven bliver dyrket efter principperne i permakultur, som betyder »vedvarende kultur«. Det handler om økologi, bæredygtighed og selvforsyning, og om at reducere CO2 aftryk i dyrkning af små arealer mest muligt, ved at genbruge og udnytte alle ressourcer på bedste vis.

Calenda Vargas fra Byhaven 2200 på Nørrebro er certificeret permakulturist og LAND-rådgiver (Læring, Aktivitet, Netværk og Demonstration). Hun vil give en introduktion til permakultur, samt hvordan det kan anvendes i praksis med konkrete eksempler i Den Økologiske Byhave på Enghave Plads.

Arrangementet gennemføres uanset vejret, og er støttet af Vesterbro Lokaludvalg. Alle er velkomne til at høre mere om permakultur og Urban Gardening – vel mødt!

Log ind

Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.

Brugernavn: