Få haverne til at summe af liv- det er godt for os og det er godt for bierne!

Dato:

Sted: Festivalbutikken, Algade?, 9000 Aalborg

Biernes arbejde sikrer tusinder af haveejere æbler, pærer, kirsebær, blommer, hindbær, brombær, jordbær og mange andre afgrøder. De bestøver desuden mange vilde planter, der er fødegrundlag for småfugle og for vildtet.

Men desværre er bierne i hurtig tilbagegang. Ikke bare antallet af arter, men også antallet af individer er faldende, og selv om det især går ud over de bier som er specialiserede, går det også ud over de honningbier der holdes i bistader. Bierne bliver især presset af intensivt landbrug, sprøjtegifte og den sult der opstår i landbrugsområder med store marker med vindbestøvede afgrøder og hvor der så samtidig bliver færre blandede grønne områder.

Ved at fylde haven med en mangfoldighed af urter, blomster, buske og træer, skabes der levesteder for mange forskellige dyr.

Der kommer bier, sommerfugle, andre insekter, fugle, pindsvin og andre smådyr i haverne.

Der kommer liv.

Repræsentanter for Himmerlandsnetværket og Danmarks Naturfredningsforening Aalborg står klar i Festivalbutikken til at tale med dig om hvordan der kan skabes mere liv i haven.

Arrangementet er en del af Aalborg Bæredygtighedsfestival 2016

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider