Kom og hjælp i Gardenhood den 22. oktober – vi har brug for mange hænder

Jette Vangslev, 15. oktober 2017

Geografisk have og PØ har i fællesskab fået penge til at lave en køkkenhave som for 750 år siden i en 100 år gammel have med mennesker fra hele verden i 2018. Formålet er at understøtte et jubilæum for Kolding by og Kolding hus på 750 år samt at markere Geografisk Haves jubilæum på 100 år. Det er også et formål at medvirke til at vise, hvordan historien kan være interessant og rumme informationer til nutiden og fremtiden, som kan være af værdi for os.

Projektet vil omfatte følgende:
1. Etablering af en ca. 40–50 kvadrat meter stor køkkenhave (til højre for Gardenhood)med planter, som man dyrkede i haverne på denne egn for 750 år siden.

2. Pasning af haven i hele sæsonen.

3. Formidling af havens idé og indhold
4. »Åben have arrangementer«, hvor der gennemføres aktiviteter med høst af produkter, fremstilling af mad efter opskrifter fra middelalderen og formidling af viden om Dronning Dorotheas slotshave ved Koldinghus og Aksel Olsens have

Vi starter den 22. oktober kl. 14.00 med at vinterklargøre det nye areal + Gardenhood.

Geografisk have fræset det nye stykke og lægger en stor bunke møg i haven som vi skal sprede den 22. oktober

Jeg håber vi bliver rigtig mange. Tag en kande kaffe eller te med.

Log ind

Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.

Brugernavn: