Skolehaver

Info

Antal medlemmer: 19

Kontakt: Camilla Friedrichsen
skolehaver@merelivihaven.dk

Deltag i netværket

Skolehavenetværksmøde i Skanderborg/Århus

Dato: lørdag den 29. oktober 2016 kl. 10–20

Sted: Bjedstrup Skole, Bjedstrupvej 1, 8660 Skanderborg

Velkommen til næste skolehavenetværksmøde, som bliver holdt fredag d. 28. oktober på Bjedstrup Skole ved Skanderborg fra kl. 15–18.

Værterne er denne gang Ulla Skovsbøl, journalist, fagbogsforfatter og uddannet landmand (se mere på www.skolehaver.com) og Mia Stockholm, gartner (se mere på www.urtehaver.dk).

Bjedstrup Skole har været foregangsskole indenfor udeskole og skolehaver de sidste 20 år og der er et ekstraordinært udeareal tilknyttet skolen, som vi selvfølgelig skal se. I kan læse mere i Ullas artikel her: skolehaver.com/?p=1550

Den tidligere skoleleder Kirstin Thomsen fortæller om baggrunden og ideerne bag Bjedstrups udeskole, og så vil Ulla og Mia give en præsentation af Mobile Skolehaver, som har været testet på skolen i år. I kan læse mere om projektet her: mobilehaver.dk

Vi serverer kaffe, te og kage, og hvis der er interesse for det, finder vi også ud af noget mad. Vi har fået grønt lys for at bruge skolens maddkundskabslokale. Hvis det er godt vejr kan vi evt. også lave bål.

Vi skal nok sørge for, at alle kommer tilbage til toget i Skanderborg.

Dagen efter netværksmødet, om lørdagen, afholder Praktisk Økologi deres »Mere liv i haven«-festival. Vi tovholdere, Camilla og Karen, vil opfordre alle til at deltage med et værksted/workshop om skolehaver på festivalen, se mere på:
www.oekologi.dk/festival/program.html

Vi håber, at så mange Skolehavefolk som muligt tilmelder sig med et værksted, så vi også der kan mødes og udveksle erfaringer og tips og tricks.

Bemærk at det er gratis at deltage, hvis man stiller med et værksted, læs mere på www.oekologi.dk/festival/hold_et_vaerksted.html

Ulla og Mia har lovet at prøve at skaffe privat indkvartering for os i og omkring Aarhus, og vi vil selvfølgelig gerne høre fra jer så hurtigt som muligt, hvis der er interesse og behov for dette.

Af hensyn til planlægningen af transport, te/kaffe, mad og overnatning vil vi gerne høre fra jer hurtigst muligt, om I vil deltage, send en mail til:
camilla_kbhskolehaver@live.dk
– og I er selvfølgelig velkomne til kun at deltage fredag eftermiddag i Skanderborg, men vi håber også at se jer til et brag af en havefestival om lørdagen i Århus.

Vi glæder os til at se nye og kendte ansigter! :-)

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider