Sydfyn

Info

Antal medlemmer: 63

Kontakt: Malene Mann Sørensen Og Mona Ibsen
sydfyn@merelivihaven.dk

Deltag i netværket

Workshops som opstart på et fantastisk 2017

Mona Ibsen, 15. december 2016

Kære Alle.

Jeg vil gerne lægge hus til at lave nogle små workshops, hvor vi sammen kan udveksle erfaringer – gode som dårlige – om humus, kompost, gødning, forskellige så-metoder, forspiring, grøngødning, så- og planteafstande, vanding, højbede, stiklingetagning og hvad vi ellers kan komme på.

Jeg tænker mig at starte i januar og vælge et par emner ad gangen, og f.eks. holde workshop hver 14. dag, evt. søndage. Jeg har selv mange erfaringer at øse af, så jeg kan godt være primus motor, men det er altid godt at have flere forskellige vinkler på emnerne. Så sig frit frem, hvis der andre, der har lyst til at lære fra sig undervejs.

Der vil også kunne blive en frø-dag, eller også tager folk bare frø med hver gang og ser, hvad andre har med. Vi bestemmer selv.

Det bliver fuldstændig uformelt i min stue, som er pænt stor.

Er der stemning for sådan et tiltag?

Det vil glæde mig at se en masse nysgerrige havefolk. Det er helt lige meget, om man er nybegynder eller en garvet rotte. Bare mød op, og lad os se, hvad der sker. Der vil ikke være noget krav om at skulle møde op hver gang eller noget. Alt sker af ren lyst.

Mange hilsener fra Mona

Log ind

Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.

Brugernavn: