Referat

Inger Lise Kampp, 3. november 2016

Efter at være blevet klogere på hvordan man laver sin have vild med vilje (Biodiversitet på Vestjyllands Højskole), havde PØ’s øko-facilitator, Mikael Elke Lund, indkaldt til et kort møde for at hilse på netværket. Vi blev under mødet enige om at det ville være rart med et lille referat hver gang vi har haft et arrangement, så flere kan følge med i vores aktiviteter selvom de ikke deltager.

Jeg forestiller mig at det er arrangøren der sørger for det – og gerne med billeder:-)
Derfor et par ord om havebesøget den 15.10: Det var en blæsende og lidt våd dag, men der dukkede alligevel 4 havefolk op og vi gik en tur gennem de to landsbyhaver i Sandet og fik en god havesnak undervejs – som altid :-) Efterfølgende kaffe og medbragte lækkerier i Karins drivhus. Vi snakkede lidt om kommende aktiviteter: Vi vil gerne lave frø pop-up igen i Herning til foråret, (så begynd allerede nu at gemme frø). Helle Møjbak er tovholder og vi fastlagde en egnet dato (Helle?). dernæst snakkede vi om blomsterløg og hvornår vi skal besøge Mettes have i Ringkøbing, så vi rammer den rigtige tid for blomstrende løg. Endelig snakkede vi om at lave en »samledag« i juni hvor vi går ud i naturen og samler spiselige vilde planter.

Var der mere? Ellers regner jeg med at de endelige datoer og aktiviteter fastlægges når vi mødes på Vestjyllands Højskole til planlægningsmøde den 24.01.17

Er der nogen der har billeder? – så tilføj gerne.

Inger Lilse

Log ind

Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.

Brugernavn:

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider