Aflyst: Åben efterårshave på Aalykke

Mette Wethje Skjødt, 20. september 2018

Aflysning:
Grundet meget ringe tilslutning til arrangementet kombineret med at vi i den forgangne uge har været ramt af sygdom, har vi valgt at vi desværre må aflyse åben have-arrangementet på lørdag.

Vi tænker, at vi vil stille op med et nyt arrangement omkring påsketid, når der er kommet gang i havens forårsblomster.

Oprindeligt opslag:

Kære allesammen

Vi vil gerne invitere til åben have på
Aalykke, Åvej 8, 3320 Skævinge
lørdag den 13/10 (første lørdag i efterårsferien) kl. 10–13.

Vi kigger på efterårshaven, får en snak om sendyrkning, efterafgrøder og vinterforberedelser i køkkenhaven, og får erfaringsudvekslet lidt oven på en ekstremt tør og udfordrende sommer. Og så er der selvfølgelig mulighed for at hilse på gårdens dyr, heriblandt de nye beboere nemlig ænder og kaniner.

Vi tænder op i den udendørs stenovn og bager noget godt brød til en varm og krydret græskarsuppe.

Tag gerne en termokande med te/kaffe med under armen.

Meld hvor mange I kommer senest d. 10/10 på SMS 51662200, i kommentarfeltet, eller på __mailto:mette@aalykke.farm

De bedste hilsner
Mette og Nicolai

Log ind

Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.

Brugernavn:

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider