Gratis planter i overskud

Mette Wethje Skjødt, 8. juni 2019

Kære alle netværkere i lokalområdet

Pinsemandag (i overmorgen) stiller vi dette års overskud af sjove tomatplanter, chiliplanter og andre sjove ting frem til fri deling med jer alle. Vi holder haven åben mellem 10 og 12 (I kommer bare forbi, når det passer indenfor tidsrummet – ingen tilmelding nødvendig!). Det er først til mølle-princip, så når der ikke er mere, må I nøjes med en gåtur i haven, hvilket man selvfølgelig er velkommen til.

Så hvis du ikke fik sået chili i tide eller blot synes det kunne være sjovt med en ny tomatsort, så kom endelig forbi. Vi er i haven, så man går bare rundt om huset.

Har du selv en sjov staude, er du selvfølgelig velkommen til at tage en lille aflægger med, men det er ikke nødvendigt at bytte med noget.

De bedste hilsner
Mette og Nicolai på Aalykke

Log ind

Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.

Brugernavn:

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider