Åben Have i Visse – den lille rækkehushave og den store kolonihave

Dato:

Sted: Foreningen Højbogård: Have nr. 10, Hermesvej, 9200 Aalborg SV

Programmet er:
Besøg i min store vilde grøntsags-kolonihave ca. 1 time
Besøg i min lille bitte blomster-rækkehushave ca. ½ time
Kaffe i vores fælleshus, så længe I nu synes

Kolonihaven er mest en grøntsagshave og dertil nogle stauderbede (det hedder vist en skærehave).

Der er masser af fugle, pindsvin, ræv og harer samt masser af krible krable – og der er tam solsort som hjælper mig med at grave… Jeg har et lille drivhus og et lille hus på grunden – gamle æbletræer osv.

I kolonien vil jeg fokusere på at opbygge og drive en økologisk nyttehave fuld af diversitet. Om nødvendighed af gødning og vand – om dumme begynder fejl – og ikke mindst om ukrudts bekæmpelse efter metoden – kend dit ukrudt. Jeg svarer meget gerne på de spørgsmål jeg kan og fortæller historien om mejsen i mit hule træ og den tamme rødklæk og ditto solsort – om porrer møl, løgskimmel og fantastiske solbær trods galmider og fine gulerødder stort set uden orm.

I min lille have vil jeg fortælle om at få biodiversitet og dyr ind i en lille have – om at plante tæt og undgå krig mellem planterne, om min højtelskede dam, bjerget, »stenhaven«, skygge bedet, det vilde bed og græsplænen som er min mands.

Alt på 80m2 – Desuden kan vi snakke om rette plante til hvert sted… og tale om vores successer og fiaskoer med henblik på at anbefale gode solide stauder.

PRIS: 30 kr. inkl. kaffe og kage

Vi mødes klokken 18:30 i min kolonihave i foreningen Højbogård: Have nr. 10. på Hermesvej, 9200 Ålborg.

Indkørsel via Skelagervej, derefter Stjernevej, til venstre af Nestorvej og til højre af Pallasvej og endelig til højre af Hermesvej og første kolonihavevej til venstre. Parkering ude på Hermesvej. (hvorfor skal kolonihaver altid være gemt så godt væk?)
Efter besøget i kolonien kører vi til Vissebakkegård nr. 19 (i Visse) hvor vi er klokken 19:45.

Mvh. Gitte Tjørnehøj

Tilmelding:
mail: Himmerland@merelivihaven.dk
sms: 21728427

Arrangementet er åbent for alle!

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider