Byg dit eget ledrag på mål efter den person, der skal slå med leen

Dato: søndag den 15. april 2018 kl. 10–15

Sted: Naturskolen i Rold Skov, Møldrupvej 22, 9520 Skørping

Kære Netværk
Jeg læste om dette kursus i Nordjyske – og har derefter fundet det på nettet.

Herunder er den tekst jeg har kopieret fra kurset på nettet og et link til resten af oplysningerne – bl.a. hvordan du tilmelder dig.

Lav din egen le

Lelauget vil i 2018 udvide sine aktiviteter.

Vi starter med et kursustilbud om at bygge sit eget ledrag på mål efter den person, der skal slå med leen. Altså en høle der passer til manden, lavet af materialer fra skoven.

Efterfølgende kan den afprøves på engen ved Kovsbækken, hvor Lelauget naturplejer for at gavne sjældne planter (se turene den 17. juni og 2. September).

Du får brug for et blad på dit nye ledrag, og der er forskellige muligheder og priser alt efter, hvor du skal bruge det.

Mvh. Kirsten

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider