Havens vilde dyr og planter

Jette Vangslev, 15. august 2023

Kom til foredrag med Morten D. D. Hansen, Tv-vært, naturvejleder, forfatter og biolog.

Med sin aldrig svigtende begejstring har Morten D. D., som er uddannet biolog, i mange år været en populær formidler af den danske natur i radioen og på fjernsyn. Her er virkelig tale om en fagmand, der har noget på hjerte – og så er han tilmed sjov!

Foredraget handler om hvordan man kommer i gang med at lære noget om Danmarks natur? Ikke ude i naturreservaterne, men i haven, hvor man færdes hver eneste dag! I dette foredrag kommer Morten D. D. rigtig tæt på den vilde natur, som næsten altid indfinder sig i haven, hvis man bare lader den gøre det. Sommerfugle, vilde bier, spændende ynglefugle og et mylder af ukrudt!

Tid: 31.oktober kl. 19.00–21.30
Sted: Teatersalen på Bakkeskolen, Seestvej 6, 6000 Kolding
Tilmelding: ingen – men kom glad
Pris: Gratis, arrangementet er støttet af Kolding kommunes bæredygtighedspulje

Samme dag planter lærer og elever på Bakkeskolen en skoleskove efter Miyawaki-metoden. Et projekt i samarbejde med Landsforeningen Praktisk Økologi, med støtte fra Friluftsrådet for at styrke børnenes forståelse af biodiversitet og økologi i praksis

Log ind

Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.

Brugernavn:

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider