Økologisk besøgshave på vej ved Erholm
Lørdag den 14. november var ca. 9 personer forsamlet ved Erholm for at drøfte muligheden for en kommende økologisk besøgshave.
Det var Landsforeningen Praktisk Økologi (www.oekologi.dk), der sammen med godsejerparret Trine og Jan Cederfeld havde indbudt til denne foreløbige drøftelse.
Mulighederne
Der vil blive tale om et frivilligt praktisk fællesskab, hvor den økologiske besøgshave er med til at formidle økologisk dyrkning i praksis på forskellig vis. Besøgshaven ses også som et supplement til det i forvejen spændende og inspirerende udflugtsmål omkring Erholm Gods – som for 4 år siden er start med økologisk drift. Siden 2018 har der været fødevaremarked, hver lørdag og parken omkring slottet byder på en dejlig gåtur ad grusbelagte stier. Parken har åbent fra solopgang til solnedgang.
Foreløbige ideer
Der blev allerede ventileret masser af ideer, temaer og koncepter ved det indledende møde, fx bede med krydderurter, højbede, anlæg af kålhave, dyrkning af almindelige grøntsager, dyrkning af gamle sorter, flerårige nytteplanter, lægeurter, anlæg af kompostbunke, haveformidling osv., men alt er åbent – intet er besluttet endnu.
Interesserede i »Erholm besøgshave«
På baggrund af den interesse der har været omkring Erholm besøgshave fra medlemmer i Praktisk Økologi, vil der blive annonceret mere bredt ud om et opstartsmøde.
Dette vil ske så snart man må forsamles mere end 10 personer i det nye år. Det er ikke nødvendigt at være medlem af Praktisk Økologi for at deltage i dette møde, hvis blot man er nysgerrig på at dyrke have, har haveerfaring eller på anden vis kan byde ind til fællesskabet omkring besøgshaven.
Netværksgruppen »Erholm besøgshave«
Forening Praktisk Økologi har ca. 4100 medlemmer på landplan, og under titlen »Mere live i haverne« skyder der konstant nye lokale eller tema netværkssgrupper op over hele landet – hvor af netværket »Erholm besøghave« er sidste skud på stammen.
Udover at det kommende møde bliver annonceret i de lokale medier, kan man holde sig orienteret om det kommende møde her på siden.
Foreløbige kontaktpersoner for Erholm besøgshave:
Mobil: 20306767, mail: hellemargretheboesen@gmail.com
Mobil: 22182682, mail: mikael@praktiskoekologi.dk
Mobil: 40322564, mail: jic@erholm.dk
/hbo, nov 2020
Foto: Erholm gods
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.