Have med liv og sjæl

Dato:

Sted: Hinnerup, Rønvangen 113, 8382 Hinnerup

Mandag d. 5. juli kl. 19:30 besøger vi Mariannes villahave i Hinnerup, for at se hendes bud på, hvordan man i samarbejde med naturen kan skabe dejlige haverum til ophold, og som kan supplere lidt til madlavningen.

Da Marianne overtog haven for 3 år siden var det en prydhave domineret af belægningssten, skærver og fraværet af liv. Siden har hun arbejdet med at genopbygge muldjorden i bedene, tilføjet insektvenlige planter, spiselige planter og krydderurter.

Haven er ikke VILD eller Skovhave, men viser hvordan man stille og roligt kan tilføre mere liv til en helt almindelig have, hvor fokus er »havesjælen« – den gode ramme for ophold i naturen, lige uden for huset i byen.

Husk endelig tilmelding på favrskov@praktiskoekologi.dk

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider