Stiklinger fra pileskoven og frøbytte

Dato:

Sted: Hedehusvej 85, 8450 Hammel

Kom og vær med når vi søndag d. 27. marts besøger vores pilespecialist Peter. Her går vi en tur rundt om den lille sø og ned til pileskoven, hvor der vokser et væld af forskellige piletræer. De mange pilesorter tjener forskellige formål i fletning af fx kurve, hegn og plantestativer, er flotte og dekorative i haverne, og samtidig et af de træer der understøtter flest insekt arter i DK. Så medbring gerne en grensaks, spand, noget at skrive med og fx malertape, så du kan høste stiklinger med hjem til din have, og bundte dem efter pilesort.

Når vi har høstet stiklinger, og set på, hvor tæt påskeliljerne er på at blomstre, så vil der være kaffe, the og måske en friskbagt bolle.

Under kaffen skal vi have gode ideer til havearrangementer i 2022 på bordet – og medbring endeligt overskuds frø, så der er mulighed for at bytte.

Tilmelding til: favrskov@praktiskoekologi.dk

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider