Københavns Høstfest

Dato:

Sted: Sønder Boulevard

Byens Høst

Måltidet »Byens høst«er smagen af byens fødevareinitiativer, som Byhøst, TagTomat, Københavns Fødevarefællesskab, Byhaven 2200, Ottilias Have og mange flere. Udover at bidrage med råvarer, er de spændende mennesker bag alle disse initativer jeres værter ved »Byens Høst«-bordet. Maden bliver tilberedt af spisehuset Skeletske, der laver mad efter sæson og helst udfra det som plukkes, samles og hentes. Alt i alt bliver det et fantastisk måltid med både god mad og interessant selskab.

Om arrangementet

Københavns Høstfest er en hyldestmiddag for hovedstadens høst, og dem, der arbejder for god mad til byen. Derfor inviteres 2.500 Københavnere til middag og fællesspisning ved langbord ned af Sønder Boulevard. Det er et kæmpe madeksperiment, hvor kokke, landmænd og urbane producenter samles i 9 små partnerskaber for at se, hvilke måltider, de kan skabe af årstidens gode lokale råvarer. Råvarerne kommer fra hele hovedstadsområdet, maden tilberedes af kreative restauranter, madhuse og kokke, og det gode værtsskab kommer fra frivillige, foreninger, tjenerstuderende og mange flere.

Mad

Når du køber billet, køber du et måltid hos en af de 9 partnerskaber og sidder ved deres bord. Så kig de 9 måltider godt igennem inden du vælger dit høstmåltid. Og fordi København er Europas grønne hovedstad i år, koster et lækkert måltid til Københavns Høstfest kun en flad 50’er.

Drikke

Du kan købe gode øl til middagen af Kølster Malteri & Bryggeri og Herslev Bryghus, for kun 25 kr., men du er også velkommen til at medbringe din yndlingsvin eller en lunken sixpack. Op til dig.

BEMÆRK

Vi er sammen om det, så du skal selv medbringe tallerken og bestik i bedste forsamlingshusstil.

Tilmelding

https://billetto.dk/events/byens-hoest-maaltid

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider