Udgangspunktet for 12 år siden var stedsegrønne nåletræer, græsplæne og en ligusterramme.
Nu med frugtbuske og -træer, vinranker, to små havedamme, kvasbunker, blomsterplanter næsten hele året, mere end 5 år med »blomstereng« (i år også med røllike og cikorie), og lidt køkkenhave.
Om der er interesse, vil jeg gerne dele idéer til bedre balancer mellem »skadedyr« og nyttedyr i haven, og hjemmekonstruktion af sneglefælder.
Som nogle af os snakkede om, ved havebesøg hos Katja i juni, er det fristende med lidt plante- og frøbytte, så har du noget i overskud, så tag et par stykker med, og vi finder en måde at organisere det på. Selv har jeg i hvert fald nogle kæmpejernurt (Verbena bonariensis), mynte, og tornfri brombær på lager.
Sidst i juli er der måske stadig taybær at smage. Så er du ikke bortrejst på ferie, så læg gerne vejen forbi
Hedelyngen 16, Herlev, tirsdag den 25. juli kl. 16:30–18:30
Tilmelding til deltagelse senest d. 22. juli til chrisbjakobsen@gmail.com
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.