Landsforeningen Praktisk Økologi arrangerer hvert år en Mere Liv i Haven festival. Her deler nogle af foreningens dygtige ildsjæle, deres faglige viden på »værksteder« (workshops) deles viden om praktisk økologi, værkstederne kan omhandle viden inden for alt mellem »det lille hønsehold – hvordan kommer du i gang« til »hvordan laver du velduftende plantegødning«. Festivallen rykker fysisk rundt i landet, i år afholdes festivalen i Kolding og den 27. oktober.
Sidste år var festivalen Holbæk, hvor ca. 230 mennesker deltog, der var 32 forskellige værksteder, markedsplads med 14 boder (forskellige bæredygtige virksomheder), bytte-borde og stor World Café om temaet vand. Den lokale guldmærkede selvforsynende speciallandbrug Muld lavede maden.
Det er lokale medlemmer af Praktisk Økologi og medlemmer af lokale havenetværk, der i tæt samarbejde med foreningens daglige leder laver en festival. I år begynder vi med et informations- og opstartsmøde, hvor Nikolaj Parslov (fra Holbæk Netværket) deler ud af sin erfaring fra sidste års festival og Mikael Elke Lund (Praktisk Økologi) fortæller om elementerne og milepælene, i planlægningen af dette års festival i Kolding.
Du er inviteret til informations- og opstartsmøde den 10. april fra klokken 15.00 til 17.00 på Volkerts, Dalbygade 40D 6000 Kolding.
Tilmelding til mødet til Mikael på mikael@praktiskoekologi.dk eller tlf. 22182682
Du må endelig ringe eller skrive hvis du har spørgsmål, eller ikke kan deltage i mødet og stadig gerne vil tilbyde din hjælp med planlægningen af dette års festival.
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.