Hej frederikshavnske netværkere :)
I samråd med Anne, skriver jeg for lige at præsentere mig og dermed opfordre andre til at gøre det samme…
Jeg har kolonihave på Knivholt – vistnok på 13. år – det er i den genskabte renæssancehave, hvor der er fastlagte bede, hvoraf jeg har 8 dvs. ca 100 kvadratmeter. I alle årene har jeg dyrket økologisk.
Da jeg (mest) er veganer – og førtidspensionist – og har boet i en mindre lejlighed uden have, har Knivholt været mit grønne paradis.
Langsomt har jeg forsøgt mig med stadig flere slags grøntsager og ikke mindst krydderurterne har min interesse. Er også nysgerrig på permakultur ; jorddække skal forsøges endnu mere i år… Jeg har sædskifte, tager frø og drømmer om et drivhus. Er nabo til et gammelt valnøddetræ med egern – og rådyr (eller er det harer?) spiser mine kål allerede i december…
Der er netop dannet en forening for alle havelånerne, som dog snart skal betale et beskedent kontingent – ellers er der fri adgang til vand og redskaber.
Det spirituelle har ligeledes betydning for mig ; hvor vil jeg dog gerne ku’ snakke med nisserne, blomsterfeerne/alferne og artsdevaerne eller hvad småfolket ellers hedder…
Glæder mig også til at mødes med jér!
Kh Carl-Peter
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.