Haveambassadørerne

Info

Antal medlemmer: 74

Kontakt: Mikael Elke Lund
mikael@praktiskoekologi.dk

Ribenetværket kalender 2016

Birgit Brink Lorenz, 23. maj 2016

Ribe-netværket Mere-liv-i haven kalender 2016
20/1 Planlægningsmøde 19- 21 på Møgelmosevej 7.

10/2 »Så meget godt i vente« i Rødding bio kl. 18.30. Kaffe hos Lasse og Birgit bagefter. Evt. fællesbestilling af løg. Vi har bestilt løg, og så mange, at I kan kontakte Hans og købe ½ kg enten almindelig gule løg eller rødløg – til en god pris.

3/4 Fermenteringskursus hos Birgit på Møgelmosevej 7. Medbring hvidkål, spidskål, gulerødder, løg, hvidløg og krydderier. 14- 17. Meld jer til, så jeg har et overblik.

22–24/4 Folketræf i Lejre »Det fælles bedste«, sikkert en forrygende oplevelse. Her er også PØ’s generalforsamling. Måske kan vi køre sammen.

21–22/5 Hus- og Havemesse på Gram Slot. Svend og Sanne Brodersen arbejder aktivt og visionært for økologi og bæredygtighed i Sønderjylland, så det vil være spændende, hvis vi kan etablere samarbejde til fælles gavn og glæde. Vi vil gerne organisere en PØ-stand på havemessen – under forudsætning af, at vi er et par stykker, der vil bære med. Tilmeld jer 1/4 så vi ved, om vi skal betale for en stand. Hvad har vi at sælge? Forære væk? Promovere os på? Hans kan måske skaffe pavillon. Birgit har formentlig kvanplanter. Fra PØ får vi tidsskrifter, brochurer m.m.

19/6 Havebesøg hos Hans i Seem: Om biodynamik og bier 14- 17
21/8 Besøg i Forundringens have på Vestjyllands højskole. Vi bliver vist rundt og skal regne med en vis betaling – men får forhåbentlig også en inspirerende oplevelse. Birtha, som står for haven, har bl.a. lavet undersøgelser om effekten af Maria Thuns såkalender. Tilmelding senest 19/6, så Birtha kan planlægge sin tid.

2–4/9 Aarhus Food-festival. PØ har i flere år haft en stand på festivalen. Man tilmelder sig her i foråret og får så gratis entre samt madbilletter til VIP-teltet. Sidste år var vi så mange, at vi rigelighed fik set festivalen, som er yderst inspirerende. Man står i stortelt sammen med de andre økologiske stande og det er i sig selv en god oplevelse at møde andre, der arbejder for sagen. Jeg er tovholder for standen, så I skal tilmelde jer gennem mig.

18/9 Havebesøg hos Susan Sørensen. Tema om frø.

29/10 Mere-liv-i-haven-festival Aarhus. Det årlige store kom-sammen for de lokale netværk. Her er masser af spændende workshops, man kan lære af. Afholder man selv en workshop, er der gratis entre. Måske kan vi køre sammen.

7/11 Planlægning af næste år. Vil nogen lægge hus til?

Log ind

Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.

Brugernavn:

Besøg Landsforeningen Praktisk økologis hjemmesider