HVEM ER INVITERET TIL MØDE:
Alle kroens aktive, frivillige og støttebevisindehavere er inviteret til stormødet. Det er beboerne i Halkær, inte-ressenter i lokalområdet og det er nuværende og måske kommende samarbejdspartnere.
HVOR ER VI:
I september 2017 havde vi sidst en fælles udviklingsdag med Arkitekt, Anna Mette Exner, om udviklingen af Halkær Kro.
Siden har bestyrelsen lagt sig i selen sammen med Aalborg Kommune, og arbejdet videre med planerne om en fysisk om– og tilbygning. Arbejdet har båret frugt, og der er nu realistiske muligheder for at få lavet en gen-nemgribende om– og tilbygning.
Men Halkær Kro er ikke noget uden sine rødder, frivillige og aktører – derfor er det vigtigt at du kommer og hjælper bestyrelsen med at blive så konkrete som muligt.
HVAD ER PLANEN:
Målet er at styrke Halkær Kro som et Nordjysk Fyrtårn og lokalt samlingssted for økologi, bæredygtighed og kultur i landdistriktet. Maden, musikken og de lokale økologiske råvarer er lokomotivet. Fællesskab, frivillig-hed, iværksætteri, og de mange forskelligartede ting vi har i gang, er de kulørte vogne der giver brændstof og fylder togstammen op.
Ambitionerne er at bygge om og til for 12–15 millioner – med byggestart i efteråret 2020.
På mødet den 2. marts skal vi blive så konkrete som muligt i de ønsker og krav der er til rum, rammer og facili-ter. Hvor stort, hvor bredt, hvor højt, krav til indretning, temperaturer og materialer osv.
DET KUNNE VÆRE:
Produktionskøkkenet, krostuen, undervisningskøkkenet, koncertsalen, overnatning, yogarummet, udviklings-køkkenet, danselokalet, bryggeriet, øvelokalet, osteriet, sejlmageriet, skinkelageret, bageriet, atelieret, sylte-riet, mødelokalet, spisekammeret, omklædingsrummet, linnedrummet, folkekøkkenet, refugiet,
tobakstørreriet, stenhuggeriet, uldværkstedet, lager og opmagasinering mv. mv.
Venlig hilsen og vel mødt – Bestyrelsen for Halkær Kro
DAGENS PROGRAM:
9.30 Morgenbrød og kaffe
10.00 Formand, Susanne Mortensen byder velkommen
– hvad er status
– præsentation af dagens program
10.15 Workshop 1 – v. Jane Tange Mathiasen fra Aalborg Kommune
Hvilke aktiviteter kan-skal Halkær Kro rumme
12.15 God Øko-Frokost
13.00 Krovandring
13.15 Workshop 2 – v Jane Tange Mathiasen og Arkitekt
Her skal vi arbejde mere præcist med ønsker og krav til de forskellige rum
14.30 Kaffe og Kage
14.45 Opsamling og Køreplan herfra
15.45 Tak for i dag – og fælles oprydning
TILMELDING TIL
Peter Søndergaard på:
peterhalkaer@gmail.com eller 2347 6038
Senest onsdag d. 27. februar
Invitation
Indtast venligst den e-mailadresse, som du er oprettet med her på siden, og klik på Opret ny adgangskode. Vi sender dig derefter en e-mail-besked med instrukser.