Dato:
Sted: Hos Marianne, Kirkegade 24A, 4050 Skibby
Hej alle skønne PØ-medlemmer!
Den 23. februar kl 17 inviterer vi til fællesspisning og havenetværksmøde for alle PØ-medlemmer i Hornsherred og omegn. Vi mødes hos Marianne i Ferslev.
Det er sammenskudsgilde, så alle tager en lille ret med til bordet. Måske endda med noget du selv har dyrket?
Hvis vejret tillader det, starter vi med en hurtig tur op i køkkenhaven, og efter spisning, taler vi om forspiring af kartofler og hvordan vi dyrker krydderier i haven og bruger dehydrering som konserveringsmetode.
Vi vil desuden bytte frø, så medbring de frø du ikke selv skal bruge, hvis du har nogle, eller duk op uden og nyd godt af de frø som andre skønne medlemmer har i overskud (det må man rigtig gerne).
Vi glæder os til at se alle til en spændende aften!
Husk: Ingen er perfekte og ingen haver er ens. Vi kommer med det vi kan og ingen af os er eksperter, så vi undersøger emnerne nysgerrigt i fællesskab og gør hinanden klogere.
Tilmelding til Marianne på 93830263 – send gerne en SMS.