Kom til fællesspisning, frøbyt og koldsåning 26. januar

Nynne Elisabeth Schnell, 11. januar 2026

Kære alle i Hornsherred havenetværk
Godt nytår!

Mandag d. 26. januar kl 18 holder vi hyggelig fællesspisning og temaaften om den kommende sæsons køkkenhaveplan og koldsåning med frøbytte.

Vi mødes hos Helene og Espern på Tværvej 52, 4070 Kirke Hyllinge i Jenslev.

Det er sammenskudsgilde, så alle tager en lille ret med til bordet. – Måske endda med noget du selv har dyrket?

Herefter vil vi bytte frø – så husk hvis du har nogle frø du ikke selv skal bruge, at tage dem med. (OBS: Man må selvfølgeligt meget gerne komme selvom man ikke selv har frø i overskud, vi deler gladeligt ud, det kunne være du kunne få noget spændende nyt med hjem til haven?)

Nynne vil i øvrigt fortælle om at så forskellige ting om vinteren, så man kan få tidlig høst om foråret.

– Og så vil vi snakke om den kommende sæson, så vi kan inspireres af hinanden.

Tilmelding til espern og helene på sms: 25139707

Vi glæder os til at se alle til en spændende aften!

Husk: Ingen er perfekte og ingen haver er ens. Vi kommer med det vi kan, og ingen af os er eksperter, så vi undersøger emnerne nysgerrigt i fællesskab og gør hinanden klogere.

Kom glad!

Opret ny adgangskode

Indtast venligst den e-mailadresse, som du er oprettet med her på siden, og klik på Opret ny adgangskode. Vi sender dig derefter en e-mail-besked med instrukser.

E-mailadresse:

Besøg Landsforeningen Praktisk økologis hjemmesider