To gange i den forløbne uge har Politiken bragt indlæg af fortalere for »den almindelige forbruger«, hvor de er kommet med udfald mod den såkaldte madelites snobberi og stigmatisering af den almindelige danskers madvaner.
I onsdags var det sociologen Ulla Holm, der i Politiken skar alle med en bekymring/holdning til hvor vores mad kommer fra, hvordan den er produceret og af hvem, over med en kam. Vi er madsnobber. En elite der ser ned på, og måske ligefrem hader almindelige mennesker og deres almindelige madvaner.
I fredags, var det så Karen Hækkerup, der brugte sin nye talerstol som lobbyist for et trængt fødevareerhverv, til at slå til lyd for, at vi skal stoppe skammen ved køledisken.
Ulla Holm opremser i sit indlæg sine egne fordomme om den såkaldte madelites syn på hhv. sundhed, bæredygtighed, smag og sanselighed. UH er helt uden for rækkevide for en sund og konstruktiv dialog.
Karen Hækkerup slutter til gengæld sit opråb i samme avis af med en opfordring til konstruktiv dialog om retningen for fremtidens fødevareproduktion. Vi skal hjælpe hinanden med at holde en rig madkultur i live og ikke patronisere hinanden. Skriver KH. Så der er måske stadig håb?
Hvis man altså, som elitær patroniserende madsnob overhovedet når så langt som til slutningen af opråbet, og ikke inden har læst sig mæt i Karens forsvar for sin egen interesseorganisation.
Hun vil ikke argumentere for det danske landbrugs herligheder, skriver hun efter at have fortalt om erhvervets vigtighed for økonomi og beskæftigelse og efter to gange i sit indlæg at have brystet sig af at danske fødevarer har lavere forekomster af pesticider i fødevarer end resten af Europa. Pesticidrester skriver KH, der belejligt nok allerede som fødevareminister formåede at udskifte ordet sprøjtegift med det noget pænere ord »sprøjtemidler«. Er ordet pesticider mon neutralt nok, til at vi ikke får det galt i halsen – men bare sluger det og fødevarerne råt?
At købe økologisk er ifølge KH en trend (noget som sikkert går over, og bliver til en ny trend i morgen). KH har endda en professors ord på at trenden er styret af de rigeste og mest veluddannede. I en sådan grad at vi er ved at skabe et gastronomisk kastesystem hvor almindelige forbrugere så nærmest er de kasteløse.
Flot lobbyarbejde, godt politisk håndværk. Først retfærdiggør KH egne interesser, problematiserer modstandernes synspunkt og erklærer så sig selv som beskytter af den almindelige forbruger. Og opfordrer så i øvrigt til konstruktiv dialog.
Som praktisk økolog hører jeg til den såkaldte madelite, der vælger at tage stilling ved køledisken og lægger sine penge med omtanke for de råvarer vi køber.
Jeg køber lokalt, økologisk, har kompost, kolonihave og høns i gårdhaven, fordi jeg oplever en stærk personlig tilfredsstillelse ved at tage disse valg. Jeg er også fuldt bevidst om, at det ikke er alle forundt at gøre det. Men det handler altså ikke kun om, hvor vidt man, som jeg er oppe at tjene ca 20% af et velbetalt lobbyistjob. Når jeg tager til årsmøde med de økologiske foreninger eller til »Mere liv i haven« festival er det altså ikke mine velbjergede nordsjællandske naboer jeg møder, men helt almindelige mennesker; småbørnsfamilier, unge og gamle – der alle sammen tror på, at vi har så meget godt i vente. Vi kæmper for en fælles bedre fremtid – også når vi træffer vores valg ved køledisken.
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.