Kære økosamfund tæt på Køge og Det Fælles Bedste + foreninger.
Det Grønne Køge, som er en bred vifte af politiske partier med en grøn dagsorden og Køge Handelsstandsforening inviterer hermed til Høstmarked søndag den 1. oktober på torvet i Køge.
Med et høstmarked vil vi give jer en mulighed for at få en stand på torvet, hvorfra i vil få mulighed for at sælge jeres lokale varer og i vil have mulighed for at præsentere jeres ideer, tanker og projekter inden for den grønne omstilling.
Vi ønsker at sætte fokus på den grønne omstilling i kommunen, som kræver et tæt samspil mellem byrødderne, forvaltningen, borgerne, foreningerne og de erhvervsdrivende for at omstillingen skal lykkedes.
Hvorfor vil vi gerne have jer med?
Økosamfund, grønne bofællesskaber, permakultrprojekter og samarbejde på tværs af foreninger bidrager til den grønne omstilling. Selv om ingen af jer umiddelbart har rødder i Køge vil ser vi gerne, at jeres ideer er repræsenteret på vores høstmarked.
Hvad er Det Grønne Køge?
Det Grønne Køge så dagens lys i februar 2017, da en række partier i og omkring kommunalbestyrelsen gik sammen om at vise filmen I MORGEN i Køge Bio. 100 borgere så filmen og 50 gik videre til den efterfølgende borgersamtale i Det Grønne Hus. Høstmarked er den første fælles opfølgning på initiativet.
Hvem er inviterede?
Økologiske fødevareproducenter i Køge, Stevns og Faxe, grønne foreninger, dele- og elbiler, skoler, kommunale aktører, bofælleskaber, bybier, Merkur Andelskasse, Køge Handelstandsforening m.fl. Butikkerne i Køge har åben søndag den 1. oktober.
Følgende fællesskaber og foreninger får denne invitation: Karise Permatopia (også inviteret som lokal fødevareproducent), Hallingelille Økosamfund, Landsforeningen for Økosamfund, Praktisk Økologi, Permakultur Danmark og Det Fælles Bedste.
Hvis vi mangler at inviterer nogle grønne projekter eller foreninger der er Køge-relevante, må I meget gerne give os besked.
Information og tilmelding
Information: Ditlev Nissen, mobil 30484921 / e-mail: ditlev@levendelokalsamfund.dk
Tilmelding: sker via Køge Handelstandsforening: www.koegehandel.dk/tilmeldingmarkedsdag
Hvis I har ideer eller særlige behov, må I endelig sige til!
På vegne af Det Grønne Køge
Ditlev Nissen
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.