Så meget godt i vente en film fra DOXBIO

Dato:

Sted: Hvalsø Bio, Jernbanevej 1, 4330 Hvalsø

Så meget godt i vente en film fra DOXBIO. En film om bonden, universet og bureaukratiet. Niels er en af de mest idealistiske landmænd i bondelandet Danmark. Hele hans livssyn handler om bæredygtighed og om at leve i harmoni og respekt for naturen. Niels og hans kone Rita producerer råvarer til de bedste restauranter i Danmark, men deres måde at drive landbrug på er en torn i øjet på myndighederne. De truer Niels med at fratage ham retten til at have dyr på gården, selvom landets førende kokke står i kø for at få del i gårdens produkter. For Niels er gården – Thorshøjgaard – og hans dyr ikke noget, der er begrænset til hans levetid. Han har visioner for fremtidige generationer og ønsker, at den jord, han efterlader, også skal være frugtbar til glæde for mennesker i de næste tusinde år.

Instruktøren Phie Ambo har fulgt Niels tæt på i flere år; når han plejer sine dyr, dyrker sine marker i samarbejde med universet og kæmper en hård kamp mod myndighedernes kontrollanter.

På dette link kan du finde (scroll helt ned) en oversigt over de biografer, der viser film fra DOXBIO herunder Hvalsø Bio. www.doxbio.dk/?page_id=23

Kl. 18:30 har Hvalsø Bio sammen med filmen et arrangement om økologi i Lejre kommune. Der er smagsprøver på økologiske produkter og paneldebat. www.hvalsoebio.dk

Besøg Landsforeningen Praktisk økologis hjemmesider