Dato:
Sted: Domus Felix, Bygaden 20, 4320 Lejre
Her kan du komme med dit overskud af frø eller knolde fra havens blomster og grønsager og bytte dem til andre spændende frø – og har ud ingen frø, så er du også velkommen til at få noget med hjem.
Mellem kl. 11–12 vil Ane Hoffmeyer – som er en erfaren frøsamler – give os inspiration til hvordan man samer frø til eget brug. Hun vil også tale om de gamle kultursorter, hvorfor det er vigtigt at bevare disse. Tidligere var det tradition for at dyrke bønner og ærter til tørring. Hvorfor ikke dyrke sine egne »kikærter« til hummus?
Der vil være smagsprøver på salat og hummus lavet af disse gamle sorter af bælgfrugter, ligesom børn kan prøve at så ærter til mikrogrønt.
Så ud over at få frø med hjem, vil der også være masser af inspiration til at dyrke nye spændende afgrøder og få en snak med andre engagerede havenørder.
Alle er velkommen
Gratis adgang
Arrangører: Lejre Havenetværk – Praktisk Økologi
Foreningen Lauringe Jord