Åben Havelåge på Aalykke

Mette Wethje Skjødt, 5. august 2021

Kom til Åben Havelåge-dage kl. 11–15 den 14.-15. august 2021 på Aalykke og oplev et husmandssted på landet med selvforsyning i smukke omgivelser.

Man kan gå på opdagelse i køkkenhave, frugthave, prydhave og drivhuse med lyden af rindende vand fra både havebassiner, springvand og Æbelholt Å i baggrunden. Der vil være mulighed for at hilse på og høre om slagtekaniner, høns, får og bier. Desuden har vi sat spaden i jorden til anlæggelse af en bio-svømmesø, som vil tage form over det næste års tid, og dette fortæller vi selvfølgelig gerne om. Man kan vandre en tur i Aalykkes skov af snoede stier mellem gamle og nye træer – i en skov, som drives med henblik på biodiversitet og sankning.

Der vil være masser af muligheder for at sidde ned, og man er meget velkommen til at medbringe madpakken og termokanden, og ellers kan man købe te/kaffe og et stykke hjemmebagt kage.

Det vil det være muligt at købe honning, lammeskind og andre lækkerier i vores lille gårdbutik.

Adresse:
Aalykke
Åvej 8, Kappelskov
3320 Skævinge

Der er mulighed for parkering.

Vi elsker dyr, og har selv mange, og derfor er det desværre ikke muligt at tage sin hund med på Aalykke.

Arrangementet er gratis og laves i samarbejde med Giftfri Have og Landsforeningen Praktisk Økologi

Log ind

Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.

Brugernavn:

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider