Janne vil gerne invitere havenetværket på besøg mandag den 19. maj 2025 kl. 18.30.
Adressen er Billeslund 2, 6510 Gram.
TILMELDING til Mette senest den 14. maj på tlf. 61 40 08 61 eller mail ribe@praktiskoekologi.dk
Lidt om haven:
Vi købte dette deltidslandbrug juni 2022 og overtog en have der var kort græsplæne med tjørnehegn omkring.
Siden da har vi plantet lidt frugttræer og startet en lille køkkenhave op. Dogmer for haven er at dét der kan være her, må være her. Vi har meget græs, og det vokser på mig: Tusinde små perleblomster på et bagtæppe af græs. Jeg lærer at slå med le.
Vi har intet som skal overvintre frostsikret, foretrækker alt der kan sås direkte og som er flerårigt. Haven skal være så skøn som muligt, med så lille en indsats som muligt.
Jeg tænker meget og længe over hvor træer og buske placeres – måske særligt her bliver det godt med nogle forslag fra jer.
Der er stadig nogle elementer der skal på plads – jeg komposterer fx endnu ikke, vi har ingen husdyr (gødning) og heller ingen vandopsamling.
Jeg glæder mig meget til at tage imod netværket og få garvede, friske øjne på det der udfolder sig her.
Jeg arbejder som rådgiver i skovlandbrug og rundt om haven er vores egen økologiske jord, som der også er planer for.
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.