Opstartsmøde for Skanderborg netværket

Dato:

Sted: Christinas have, Skovsbjergvej 7b, 8680 Ry

Efteråret banker så småt på, og her i haven er vi i gang med at høste frugterne af forårets og sommerens havearbejde. Noget gik godt, og andet gik helt galt, noget skal gentages og mens andet kræver, at nye metoder afprøves, hvis det skal lykkes.

Går du også med gode haveerfaringer, overvejelser eller udfordringer, som du gerne vil dele i et lokalt havenetværk? Med projektet »Mere Liv i Haven« opfordrer PØ, medlemmerne til at danne fællesskaber lokalt, der kan skabe mere haveglæde og flere aktiviteter for at styrke økologien. Vil du være med til at etablere et lokalt havenetværk, hvor vi mødes og viser vore haver for hinanden, udveksler viden og erfaringer og haveglæde?

Så kom til opstartsmøde i min have i Gl. Ry!

Skriv til rauh-oxboll@mail.dk hvis du kan komme, eller hvis du er interesseret i netværket og gerne vil høre mere.

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider