Dato:
Sted: Kulturhotellet i Rønde, Hovedgaden 10, 8410 Rønde
Vi fejrer mangfoldigheden og mødes igen for at bytte vores favoritter og udveksle erfaringer. Hvis du kun ønsker at deltage i frøbytte, behøver du naturligvis ikke at komme til oplæg, men du vil få indblik i, hvorfor det er så vigtigt, at vi lærer håndværket og dyrker vores egne frø.
Program:
kl. 10.00 – ca. 11.00 Oplæg ved Anders Borgen, Agrologica
»De frø, man kan købe i supermarkedet, kommer fra frøfirmaer. I løbet af de seneste årtier er antallet af frøfirmaer faldet drastisk både herhjemme og ude i verden, bl.a. fordi de bliver opkøbt af multinationale kemikalieselskaber. Det betyder dels, at mangfoldighed af sorter bliver mindre, og dels at sorterne ændrer sig til at passe til industriens behov. Derfor er det vigtigt at bevare en levende folkelig kultur om at bevare og udvikle plantesorter, så de passer til vore nuværende og fremtidige behov.«
Kl. 11.00 (ca.)
Slipper vi frøene løs, og der kan byttes og snakkes over frøposerne. Børn er også velkomne, der skal foldes og tegnes på poser.
Lille Frøkursus
Kl. 12–13.30 Oplæg og vejledning i hvordan man kommer i gang med at blive »Frøsamler« og »herre eller frue« i eget frøværksted og have. (Anders og Eva Skjødsholm).
Tag gerne frø med, som du vil tærske og rense, Anders tager primitivt udstyr med og demonstrerer teknikker.
Der er kaffe/the og kage til rimelige priser.
NB
Hvis du ønsker at deltage i frøkurset kl. 12–13.30 må du meget gerne skrive til Eva senest den 20. januar, så vi kan reservere stole til alle: evasskjoedsholm@gmail.com