Syddjurs

Info

Antal medlemmer: 67

Kontakt: Eva Skjødsholm Og Helle Zwergius
syddjurs@praktiskoekologi.dk

Deltag i netværket

Velbesøgt frøbytte på Havmøllen

Eva Skjødsholm, 11. marts 2023

Syddjurs holdt frøbytte første gang i 2017 på Kulturhuset i Rønde. Der var mange interesserede, men ingenting i forhold til marts 2023.

Der var rigtig mange begejstrede havedyrkere, som både kom med frø selv og også fik mange med hjem, så vi tror, at det er tegn på en voksende glæde ved at dele frø og dermed få en større mangfoldighed og god snak med andre.

Oplægsholderne gjorde selvfølgelig også en KÆMPE forskel. Karsten Bo Sørensens fortalte om sin rejse med Solsikken fra 70ernes bejdsede frø til en konsekvent økologisk drift. Frank Erichsens beretning om sine mostre, som byttede frø hos hans mor, er heldigvis lige så aktuel nu som dengang.

Vi glæder os allerede til næste gang, vi kan dele frø og erfaringer.

Karsten fra Solsikken er en garvet frøavler, som fortalte engageret om sit arbejde med at levere økologiske frø igennem en årrække.

Frank havde i sit oplæg fortalt, at han hele tiden fik tilsendt fantastiske tomatfrø, men at han endnu ikke havde fået nogen, som var bedre end sine egne – nu fik han flere frø ;-) og mon de er bedre?

Log ind

Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.

Brugernavn:

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider