Højbede

Mona Ibsen, 3. oktober 2017

Højbede har mange fordele og få ulemper.

I højbede kan man dyrke næsten hele ud til kanterne og dermed udnytte dyrkningsarealet optimalt.

Højbede har løs, lækker jord, som aldrig betrædes. Derfor er jordstrukturen fantastisk.

Der er ormegange, som virker som små åløb til regn og til luftpassage (ilt). De nyttige insekters omdannelse af dødt plante- og dyremateriale til muld er enestående godt, fordi de ikke forstyrres med graveri eller endnu værre fræsning eller, at jorden trampes flad og lufttom.

Ved at klippe ærte- og bønnestængler, morgenfruer og andet over 5 cm over jordhøjde, når planterne er færdige med give høst, forbliver rødderne i jorden i stedet for at komme på komposten. Især ærter, bønner og hestebønner (valske bønner) giver værdifuld kvælstof til næste års afgrøde. De har små kvælstoffikserende knolde på rødderne. Kvælstoffet frigøres først året efter i en form, som planterødder kan optage. Det er vigtigt at huske. Flere tror nemlig, at man kan bruge kvælstoffikserende planter til at fremme årets mængde af grønsager. Men det er en længere snak, vi kan tage en anden gang.

Med et højbed gøres der op med såning i pæne, lige rækker med god afstand mellem, hvor man bruger oceaner af tid på at gå og luge den bare jord. Og man skal ikke tage hensyn til trampede gange i køkkenhaven.

Der kan nemlig plantes/sås tæt i et højbed. Der kan lægges hvidløg eller sætteløg med 8–10 cm afstand og 15–20 cm mellem rækkerne. Det giver rigtig meget afkast på få m².

Det kræver dog noget mere tilsætning af gødning med så intensiv dyrkning. Men det er skægt at prøve at lave 100 løg på 1,5 kvadratmeter.

BREDDEN af et højbed skal ikke være større, end at du kan nå ind til midten og luge/høste. Omvendt synes jeg, at det er spild af mulig god dyrkningsjord og lækre grønsager at have et for smalt bed. Ideelt er 120 cm i bredden og så langt, som man ønsker. Mine er 7 m lange. Jeg har haft dem i 9 år og har aldrig fortrudt længden. Når ens have ikke er ret stor, må man udnytte, hvad der er muligt. Og ikke bruge pladsen på tværgange.

Jeg lægger f.eks. 12 sætteløg eller hvidløgsfed på tværs og med en afstand på 20 cm. Det bliver 60 løg/hvidløg pr. løbende meter højbed. Brug en lugestang med en cirkel af jern på. Den er skånsom ved rødderne, fordi cirklen jo buer indad forneden. Så når du trækker cirkelhakken, går den dybest i jorden i midten af rækken. Lægger du 10 cm græsafklip på efter lugning, giver du både ekstremt god gødning, du lukker af for ukrudtet og ikke mindst bliver fordampningen meget mindre. Det vil sige, at man ikke behøver at vande særlig meget.

Der er en ting, som er værd at bide mærke i ved dyrkning i højbede. Skygge. Hvis man vil have majs eller stangbønner, må man planlægge lidt, især stangbønner, som gerne går 2–2,5 meter i vejret. I højbede kan man lave et træskelet langs den ene side eller for enden af bedet til bønnerne – i stedet for på tværs, hvor man vil lave en stor skygge. Husk et par jernstænger banket godt ned tæt ved skelettet og bundet på det.

Majs har det allerbedst plantet i firkanter. Så har de nemmere ved at bestøve hinanden end, hvis de står på rad og række. De er helt oplagte til højbede. Majs kan sættes med 20–30 cm afstand, og det kræver igen godt med gødning og vand. Bagved majs vil persille, salat eller bladselleri trives vældig fint. De behøver ikke fuld sol for at trives.

Så det er om at udnytte kvadratmetrene. Ved at så lange rødbeder i stedet for runde, kan man udnytte højden i stedet bredden. Stangbønner fylder næsten ingenting i bunden, men meget i højden, og man får kilovis af bønner, som sidder lige i plukkehøjde. Der findes også høje ærter. Hvor man mellem ærterækkerne kan så salat eller spinat for at udnytte pladsen i stedet for kun at luge.

Vær opmærksom på, at hvis man har haft græs der, hvor man sætter højbedene, så er der nogen risiko for, at f.eks. kartofler, beder osv. bliver angrebet af smælderlarver de første 3 år. Altså grønsager, der vokser under jorden. Så sats ikke hele butikken på disse afgrøder. Smælderlarverne forsvinder efterhånden, fordi deres habitat er græsrødder.

ANLÆGGELSE af højbede kan ske direkte ovenpå græs. Altså behøver man slet ikke at grave/vende græstørv. Når der kommer 15–20 cm jord ovenpå, er der ingen chancer for at græsset gror igennem. Og husk: ingen fiberdug i bunden. Af en eller anden årsag spørger folk om det.

Husk at AFSTANDEN MELLEM BEDENE skal være mindst 50 cm. Der skal være plads til at køre en trillebør igennem. Og, ikke mindst: planterne vælter lidt ud over siderne, når vi kommer hen sidst på sommeren. Så er det rart, at der også lige er plads til et par ben. Det er også en fordel, at der komme noget luft mellem bedene, når vi planter så tæt i dem.

Gangene rundt om højbedet kan være med fliser, træflis, græs eller sten af en art. Jeg selv har haft kæmpe glæde af at lægge sort fiberdug direkte på græsset mellem højbedene og hælde 7 cm PERLESTEN på. Det virker stadig efter 9 år. Det er dejligt at gå på hele året, selvom det regner, når jeg skal hente grønsager til køkkenet. Det er stort set lugefrit, fordi man hele tiden går rundt i det. Vi bruger højst 1 time årligt i alt på at trække lidt ukrudt op hist og her.

KLINKER, BELÆGNINGSSTEN og FLISER er smukt at se på og godt at gå på i regnvejr. Der vil komme ukrudt i fugerne, lige meget hvor meget salt, der er i fugesandet. Når det er udvasket, kommer ukrudtet. Det kan hurtigt blive dyrt med disse belægninger, da der både skal bruges penge på afretning, grus, sand og belægning.

GRÆS skal slås, og kanterne ind mod højbedene skal trimmes. Det er guf for dræbersnegle at ligge der i sprækken mellem græs og brædder.

TRÆFLIS er lidt en smagssag. Det kan være en hurtig, midlertidig løsning. Jeg er dog ikke meget for flis, da det indeholder frygtelig mange svampesporer, så hvis man har astma- eller allergitendenser, skal man undgå flis.

STENMEL er pulveriseret granit. Det kan lægges som stier og hårdtstampes, så det næsten bliver som asfalt at gå på. Den meget færden frem og tilbage og fejning af grønsagsblade, stængler m.v. gør, at jeg ikke tror, at det egner sig til højbedsstier.

GRUS vil blive et lystigt sted for ukrudt.

JORDEN. Vi købte 4 m³ jord til vores 3 × 7 m bede, der er 22 cm høje. Det lignede en mindre vulkan, da det blev læsset over hækken og ned på græsplænen i forhaven. Men der var ikke et gram for meget.Alt efter pengepung og overbevisning kan man købe økologisk jord, harpet muld (sigtet jord), kompostjord fra genbrugsstationen, Champost i 1000 kg sække osv. Var jeg millionær, ville jeg købe Champost, som er utrolig lækker jord med masser af mineraler og sporstoffer i. Men det var nu heller ikke billigt at få en vognmand til at hente 3 m³ harpet muld og 1 m³ genbrugskompost. Vi gav 1600 kr. for 9 år siden. Så spørg jer for.

De største ULEMPER er, at et højbed udtørrer hurtigere end et fladt bed, som i sagens natur ligger i samme niveau som omgivelserne. Og så siges det, at dræbersnegle kan lide at færdes mellem bræddernes fugtighed.

Jeg har vandet meget før i tiden i mine højbede. Men de sidste år har det ikke rigtig været nødvendigt! Kun i forsommermånederne maj og juni kan det ved længere tids solskin være meget nødvendigt at vande grundigt.

Sneglene ser jeg tiere ved staudebedene, rundt om og i komposten og på gangene mellem højbedene end oppe i selve bedet. Dog har voldsneglene givet mig grå hår i hovedet ved at ødelægge dele af mine afgrøder: bladselleri, bønner, rødbeder. Her har jeg sat en intens bekæmpelse igang. Jeg samler snegle morgen, aften og sågar med lommelygte om natten. Og hælder kogende vand over dem. Det har givet pote.