Jeg stopper som kontaktperson

Mona Ibsen, 14. april 2021

Hej Alle.

Jeg er ked af, at der ingen respons eller i hvert fald meget, meget lidt er fra jer herinde. Vi er 114 medlemmer og kun 1 har haft lyst til at besvare mine sidste skriverier. Det giver ingen mening for mig at sidde og skrive side op og side ned om alskens ting og sager, når I er ligeglade og tavse som graven. I min sidste lange smøre, spurgte jeg endda, om der var nogle, der havde foredrag eller andre nyttigheder, som I havde lyst til at høre om/komme til. Fordi Praktisk Økologi vist har fået nogle penge via Veluxfonden, som kunne bruges til det. Ingen svar.

Det har givet mig ondt i maven og mange frustrationer ikke at kunne komme i kontakt med jer. Jeg har adskillige gange bedt jer om at fortælle, hvad I har lyst til, hvorfor der er så stille her i gruppen, om der er problemer med at skrive herinde. Om hvorfor I egentlig er her. Næsten ingen respons på det heller. Kun ganske få, som kan tælles på 1 hånd har svaret. Ud af over 100 medlemmer. Jeg begriber det ikke.

Især det sidste års tid er det virkelig gået ned ad bakke med opbakningen. Jeg tror ikke på, at det kan være coronaens skyld!

Tak til jer, der har været glade for mine skriverier, og tak til jer, der har lagt hus til sjove, kreative og humørfyldte møder.

Jeg vil kontakte nogle få af jer, som jeg kender bedst. For jeg vil savne jeres selskab.

At jeg stopper som kontaktperson betyder, at hvis der ikke melder sig en anden, så stoppes gruppen/lægges i mølpose og kan genopstå senere. Det står Mikael Elke Lund, direktøren for Praktisk Økologi for.

Bedste Hilsener fra Mona

Log ind

Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.

Brugernavn:

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider