Sydfyn

Info

Antal medlemmer: 76

Kontakt: Malene Mann Sørensen Og Mona Ibsen
sydfyn@merelivihaven.dk

Deltag i netværket

Vi har bod til Grundlovs-festen d. 5. juni

Malene Mann Sørensen, 27. maj 2015

Kære alle
Dette for at opfordre jer til at skrive datoen fredag den 5. juni kl. 13 -18 i kalenderen. Grundlovs-festen er arrangeret af de 4 frie skoler i Ollerup og foregår på plænerne inde bag ved Gymnastikhøjskolen.

Jeg har bestilt en bod til os – PØ og Sydfyns-netværket – og jeg har masser af ideer om hvad vi kan lave. Anne Marie Helger, Peter fra DR’s Store Nørd, Helle Thorning og andre ‘sjove’ typer holder grundlovstaler. Boder, musik, aftensmad og udendørs svømmepøl. (Brrr). Se Program mm:
www.demokratifestival.dk/events/kategori/grundlovsfesten/

Mine ideer til boden: (Kom gerne med jeres)
– Kom og få et haveråd / en havesnak
– Giftfri-Have kampagne
– Salg eller gi‘ væk af frø og planter (får bl.a. overskydende bønnefrø fra Kbh Frø-pop-up. Dem kan folk jo stadig nå at så, og vi kunne lave en dyrkningsvejledning, som begyndere kunne få med)
– Foreningens nye foldere og særnummeret
– Salg af haveforklæder og plakater
– Noget at vise frem: Planter i potter, kompost mv
– Jeg har bestilt computer-tilslutning, så vi kan hjælpe folk med at registrere sig på Giftfri-Have eller MLiH (Mere Liv i Haven) og melde folk ind i det gratis lokale netværk, eller vise dem, der allerede er medlem, hvordan siden fungerer.

Grundlovs-festen er en fejring af demokratiet og vi er der, fordi vi er et eksempel på en af de mange demokratiske foreninger, en landsdækkende af slagsen. Vi er der også, fordi vi gerne vil være mere synlige med både vores folkelige arbejde (lokale netværk, festival og oplysning som fx Havenyt.dk og økologisk livsførelse) og vores politiske arbejde (Giftfri Have, frølovgivningen, byhaver, økologiske uddannelsesmuligheder med meget mere).

Jeg håber, at I kommer og står en time eller to i boden – og imens vi står der, får vi os nogle gode have- eller andre snakke, også med dem, der kommer til boden. Jeg er der, om nødvendigt, hele tiden, og Ida Lund kommer også, men der må gerne komme flere til en fest(lig bod). Ring til mig 24 84 40 12 eller tryk på ’Ny kommentar’. Håber at vi ses den 5!

Log ind

Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.

Brugernavn:

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider