Tilmeld dig generalforsaming og årsmøde 2023

Mikael Elke Lund, 4. marts 2023

I Landsforeningen Praktisk Økologi tæller vi ned til årsmødet i Roskilde den 25. marts 2023. Årsmødet er en begivenhedsrig dag med spændende foredrag, frøbytte, snakke og rundvisning på Herslev Bryghus. Og så er det dagen, hvor foreningen holder generalforsamling.

Generalforsamlingen er foreningens demokratiske muskel, hvor alle medlemmer i fællesskab kan støtte op om vores gamle forening. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Her fremlægger bestyrelsen sin årsberetning og status på foreningens økonomi.

Det er deltagerne i generalforsamlingen, der vælger medlemmerne til bestyrelsen, som efterfølgende konstituerer sig. Der bliver flere ledige bestyrelsesposter, og der skal vælges både bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.

Bestyrelsen mødes fysisk ca. fem gange om året på spændende steder rundt om i landet, og indimellem afholdes også onlinemøder efter behov. Alle nye bestyrelsesmedlemmer får en mentor, de kan læne sig op ad i begyndelsen. Vil du vide mere om bestyrelsesarbejdet, kan du kontakte næstformand Søren sorenvissing@praktiskoekologi.dk eller direktør Mikael mikael@praktiskoekologi.dk

På foreningens hjemmeside kan du læse mere om vedtægter, programmet, årsmøde og generalforsamlingen. Det er også her, du tilmelder dig og finder link til samkørsel.

Generalforsamlingen er gratis og kun for foreningens medlemmer.

TILMELD DIG HER

Log ind

Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.

Brugernavn:

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider