Opstartsmøde for Midt- og Vestjyllandsnetværket

Dato:

Sted: Herning Bibliotek, Østergade 8, 7400 Herning

Går du også med gode haveerfaringer, overvejelser eller udfordringer, som du gerne vil dele i et lokalt havenetværk?

Med projektet »Mere Liv i Haven« opfordrer PØ, medlemmerne til at danne fællesskaber lokalt, der kan skabe mere haveglæde og flere aktiviteter for at styrke økologien.

Det vil vi gerne være med til at starte op i det midt- og vestjyske område – vi starter med et stort område, som så med tiden kan dele sig op i mere lokale enheder, hvis det giver mening.

Vil du være med til at etablere et lokalt havenetværk, hvor vi mødes og viser vores haver for hinanden, udveksler viden og erfaringer og haveglæde?

Så kom til opstartsmøde, hvor vi drøfter, om der er grundlag for at lave et eller flere lokale netværk. Der er ingen forpligtelser ved at møde op.

Netværksaktiviteterne kan være at besøge hinandens haver, erfaringsudveksling omkring økologisk havebrug, selvforsyning og kompost, frø og plantebytte, besøgsture ud til andre øko-projekter, foredrag og meget mere.

Fx har vi allerede Frø Pop-up på programmet lørdag den 12. marts 2016 også på Herning Bibliotek.

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider