Bål og træsnitning

Inger Lise Kampp, 1. august 2023

Have handler ikke kun om at dyrke, så og høste, men også om at slappe af og hygge sig med stille sysler. Derfor vil vi invitere til en aften med bål og træsnitning i Maries have.

Tirsdag den 8. august fra kl. 17.00 på adressen Bjergevej 38b, Sdr. Felding.

Vi starter kl. 17.00 med en kort instruktion i hvordan man kommer i gang med at snitte – lige fra snobrødspinde og vandrestokke til priklepinde, smøreknive eller paletknive. Det er helt på begynderniveau – alle kan være med.

Derefter kan man sætte sig om bålet og snitte og når hænderne trænger til en pause, kan man gå en tur rundt i Maries vilde have.

Marie serverer kaffe og te, men I er velkomne til at medbringe egen mad, hvis I synes aftenen bliver lidt lang.

Medbring en snittekniv. Det kan evt. være jeres havekniv, en lille dolk eller lignende.

Tilmelding til Inger Lise på 2443 0714 senest søndag den 6.8.

Til yderligere inspiration: læs om træsnitning i PØ 6/2022

Opret ny adgangskode

Indtast venligst den e-mailadresse, som du er oprettet med her på siden, og klik på Opret ny adgangskode. Vi sender dig derefter en e-mail-besked med instrukser.

E-mailadresse:

Besøg Landsforeningen Praktisk økologis hjemmesider