Program for 2019

Helle Ansine Jensen, 2. april 2019

Hej Netværk
Vi havde et godt planlægningsmøde (Karin, Helle, Helle, Inger-Lise og Lone), og vi har fået sammensat nogle gode og spændende aktiviteter at mødes om :). Skriv endelig følgende datoer i kalenderen.

Mandag d. 27. maj kl. 19: Plantebyttedag i Fælleshaven i Studsgård. Kom med dine frø og/eller overskudsplanter og byt til nogle andre.

Onsdag d. 19. juni kl. 19. Besøg ved Bjerrely Fiskesø. Vi går en tur om søen og derefter havevandring i glashuset. Inkl. kaffe og boller. Pris 50 kr. Med tilmelding.

Lørdag d. 13. juli kl. 10–14. Besøg hos Anna, som har parcelhushave i Gjellerup v. Herning. Vi skal bygge insekthoteller og børn er meget velkomne. Nærmere information følger ang. tilmelding og hvad man skal medbringe.

Søndag d. 4. august kl. 10–14. Åben have. Besøg hos Helle og Humberto, der har en ældre have i Borris by. Haven er børnevenlig, og børn er meget velkomne. Vi laver bål og lidt lækkert at spise.

Lørdag d. 25. august. Fællestur til Grøn Festival i Økologiens Have i Odder.

Interesse/deltagelse/samkørsel kontakt Karin på 29 79 28 85

Onsdag d. 4. september kl. 19. Gårdbesøg hos Kirsten og Frederik i Bøvl (Bøvlvej 139, 7260 Sdr. Omme). Vi skal opleve et lille selvforsynende landbrug.

November. Pileflet i Sandet. Nærmere info og dato følger.

Vel mødt.

Hilsen Helle Ansine

Log ind

Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.

Brugernavn:

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider