Rundvisning i permakultur-have ved Skjern

Ursula Behrle, i går

I permakulturen prøver man at efterligne naturens egne principper, når man dyrker frugt, grønt, blomster eller andet. Målet er en »permanent« have, det vil sige en have, der på sigt »bærer sig selv«. Eller med andre ord: en have, der er bæredygtig. Man vil gerne arbejde med, ikke imod naturen.

Men hvad betyder det konkret?

Under rundvisningen får du et bud på, hvordan sådan en have kan se ud. Der vil desuden være fokus på forskellige enkelte tiltag, der kan støtte havens vilde liv. Efterfølgende fortsætter vi den grønne samtale ved en kop kaffe/te og kage.

Efter kaffen slutter det officielle program. Men hvis der er nogen, der har lyst til at se et lille skovrejsningsprojekt på matriklen, høre lidt om skovens etablering i 2022 og tankerne bag og opleve et grevlingebo, så vil der være mulighed for det – hvis vejret tillader det. Husk passende sko og tøj.

Arrangementet afholdes ifm. klimahandledagen, der er et initiativ af de landsdækkende Grønne Nabofællesskaber. Permakultur Danmark, som haven er medlem af, tilslutter sig klimahandledagen ved at arrangere Åben Have-dag på landsplan.

Sted: Damslundvej 1, 6900 Skjern
Tid: søndag d. 26. april kl. 14

Begrænset antal pladser, derfor er tilmelding nødvendig senest fredag d. 24. april – sms til 52 99 93 03.

Skjern-Tarm Grønne Nabofællesskaber inviterer til rundvisning i permakultur-have ved Skjern

Opret ny adgangskode

Indtast venligst den e-mailadresse, som du er oprettet med her på siden, og klik på Opret ny adgangskode. Vi sender dig derefter en e-mail-besked med instrukser.

E-mailadresse:

Besøg Landsforeningen Praktisk økologis hjemmesider