Dato:
Sted: Højvang, Herningvej 50, 8800 Viborg
Podekursus med Boi Jensen fra De gamle sorter.
Boi Jensens grundide går ud på, at lave frugtsorter på stammer som i vore forældres tid kunne klare sig uden sprøjtning. Vi kan i dag se store skulpturelle træer i landbohaver af denne type – og de sorter, der har kunnet klare sig i over 100 år uden væsentlige sygdomme, – vil også kunne det i dag.
Lær at pode dine helt egne træer til haven, hegnet eller bare fordi det er sjovt at producere noget selv. Netværket holder podekursus, så vi kan lære hvordan det gøres. Vi låner knive og prøvesnitter i pilekviste, bagefter er der med i kursets pris materialer til 3 frugttræer til hver deltager. Der vises flere podemetoder og fortælles om hvordan det virker, ligesom der er oplysninger om hvordan de nypodede træer skal behandles.
Kurset varer ca. 3 timer, afhængig af deltagerantal og spørgelysten hos deltagerne, ligesom kaffepausen kan trække tiden lidt. Husk varmt tøj, podekvistene tåler ikke meget varme, så vi arbejder i en gammel stald.
Alle er velkomne, der er plads til 25 deltagere på kurset, så du må gerne melde dig til snarest.
Deltagelse koster 180 kr. inklusive kaffe, brød og materialer.
Kurset afholdes lørdag den 7. marts 2015 kl. 13.00,
på Herningvej 50, 8800 Viborg
Tilmelding senest den 22.2.2015 via mail: oekohave@gmail.com__