Hej alle havevenner. Vi måtte aflyse turen til Himmelbjerggården i dag på grund af for få tilmeldte. Vi havde også været lidt sent ude med invitationen. Men arrangementet var bare for godt til at opgive! Nu har vi har været så heldige at få en ny aftale med Dorte Fløjgaard :-). Samme klokkeslæt, samme koncept – blot en anden dato, sø. d. 8/10. Vi håber så meget at nå op på et passende antal deltagere.
Så kom frejdig og tilmeld dig. Hjælp os med at realisere turen, og kom selv hjem med ideer og en god oplevelse :-) Inviter gerne haveejere du kender, mødet er åbent for alle.
Det var indledningen ;-). Her kommer beskrivelsen:
Vi har nu det første arrangement klar til jer vedr. temaet »Udnyttelse af regnvand i haven.«
Det er søndag d. 8/10. kl. 10.30–13.30, hvor vi satser på at vejret stadig er lunt, og der er afgrøder at se på.
Invitationen gælder en studietur til Himmelbjerggården, som af de nye ejere er omdannet til »Nordisk inspirationscenter for bæredygtig udvikling«.
Her findes en skovhave og et tilknyttet vandingsanlæg, som forsynes med regnvand.
Både have og vandingsanlæg er under opbygning, men så langt fremme at der er rigeligt at se på.
Her vil Dorte Fløjgaard modtage os og guide os igennem et program med følgende punkter:
– Kaffe (indgår i prisen) samt en introduktion til stedet.
– Fremvisning af haven og vandingssystemet, som Dorte selv er med til at anlægge.
– Kort opfølgning/spørgsmål vedr. det, vi har set.
– Mere generelt om vandingssystemer tilpasset lokale forhold – oplæg fra Dorte og erfaringsudveksling mellem alle. Vi vil jo om muligt gerne have viden med hjem, som vi kan bruge i vore egne haver.
Da målet bl.a. er større robusthed i tørre perioder, kan det også give mening, hvis der er tid, at tale om f.eks. opbygning af jorden, jorddække og plantevalg.
Dorte har en certificeret uddannelse i permakultur og har ønsket at blive præsenteret som permakultur-landmand :-).
Deltagerprisen er 75 kr pr. person incl. kaffe.
Tilmelding, gerne incl. betaling via MobilePay, senest to. d. 5/10 til Mette Engholm, mobil 20 58 29 84.
Hvis du bliver syg eller arrangementet bliver aflyst, får du naturligvis pengene tilbage :-).
Medbring selv forplejning ud over kaffe samt passende påklædning/ fodtøj, til at være både ude og inde.
Samkørsel vil være oplagt – CO2 besparende og giver mulighed for god snak undervejs.
Mødesteder kunne f.eks. være P-pladserne ved Rindsholm Kro eller Søndermarkskirken.
Skriv et opslag her på tavlen eller i Haveselskabets Fb-gruppe, hvis du søger eller tilbyder kørelejlighed.
Eller send en sms til mig på mobil 20 58 29 84, så vil jeg forsøge at formidle kontakt.
For kontaktgruppen mellem Haveselskabet Viborg Kreds og PØ Viborg Netværk
Mette Engholm
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.