Jeg vil hermed støtte vores (PØ’s)direktør Mikael Elke Lunds opfordring til at deltage i den årlige PØ-festival. Den ligger som altid sidste lørdag i oktober, dvs. 28.10, og udfolder sig i år i Spinderihallerne i Vejle.
Festivalen kan noget helt særligt. Der er SÅ megen viden, inspiration, gratis frø og god energi at hente, når 350 åbne, engagerede og gavmilde havemennesker samles på et sted.
Se også listen over værksteder. Det svære er at vælge ;-).Det er f.eks. ved PØ-festivaler min mand og jeg har fået viden og mod til at garve vore egne (fårs) skind, støbe fuglebade og fermentere grøntsager.
Jeg lover dig, du bliver høj af det :-).
Sidste frist for tilmelding er i dag. Men det går nok også i morgen ;-).
Ang kørsel: Vi har 2 ledige pladser i bilen. Vil vente med at sætte dem i det »store« fælleskørsels-opslag, til vi ved om nogen her fra netværket vil køre med. Kontakt mig på mobil 20 58 29 84, hvis du er interesseret :-).
Bedste hilsener Mette Engholm.
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.