Om Mere Liv i Haven Sorø og Omegn

Havenetværket for Sorø og Omegn er for alle med interesse for at dyrke deres lille eller store stykke jord efter de værdier, som Praktisk Økologi står for.

Vi startede netværket i april 2023.

Vores aktiviteter det første år har primært været at gøre det, som alle haveejere elsker, nemlig at besøge hinandens haver og få ny inspiration og viden og at udveksle erfaringer om det, det der lykkes og ikke lykkes i ens egen have.

Et emne, der har optaget os alle, har været kompostfremstilling og brug af egen kompost i haven.

Vi har stået med hovedet nede i adskillige kompostbunker og kompostbeholdere!

Vi repræsenterer alle havetyper fra villahave til mindre landejendomme. Fælles for os alle er, at vi passer på hver vores stor eller lille jordlod og tilstræber efter bedste evner og muligheder at dyrke jorden økologisk og regenerativt med respekt for naturen og al dens mangfoldighed. Vi mødes på hverdage ca et par gange om måneden fra kl 17 til kl 19. Derudover kan der være fælles inspirationsture til andre haver.

Der er også plads til dig og din have, så kom og være med!

Besøg Landsforeningen Praktisk økologis hjemmesider