Vilde haver og klimahaver i 2700 Brh/Husum

Dato:

Sted: Energicenter Voldparken, Kobbelvænget 65, lokale 005 i stuen, 2700 Brønshøj

Formålet med mødet er at drøfte, hvordan vi – i vores lokalområde – med vores engagement i mere liv i haverne kan bidrage til at mindske vores bidrag til den aktuelle biodiversitets- og klimakrise.

Om hvordan vi kan bruge for haver som spydspidser i et lokalt projekt om at få mere vild natur i haver og også flere klimahaver. Haver skal forstås bredt ikke kun villahaver, men også gårdhaver, altankasser og andre grønne muligheder.

Vi bor omgivet af mange grønne områder, fra Kagsmosen til Utterslev Mose, Degnemosen til Brønshøj Parken og Vestvolden. Jeg forestiller mig, at vores haver kunne være grønne korridorer i mellem de grønne områder.

En forgangshave kunne være en have, som har afsat et hjørne til et vandhul eller en mere biodivers beplantning. En klimahave er en have, hvor CO2 bindes i haven, når grønt »affald« bliver i haven, hvor fx grene flettes til hegn eller placeres i et skovhjørne.

Udover at kunne vise haver forestiller jeg mig en igangsættelse med oplæg, debat og/eller deling af haveviden i vores område. Og at vi vil skulle søge lokale puljer hertil.

Jeg håber at I har lyst til at komme og diskutere mine forslag. Spørgsmål kan evt sendes til mig på mail, lisebuch@gmail.com.

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider