Kære havevenner
Efteråret har indtaget haverne, og vi nærmer os tiden for vores års- og planlægningsmøde.
Hvornår: søndag 3. november kl. 13–16
Hvor: Søllested Skole Bibliotek, Birkevej 1B, 4920 Søllested
Også denne gang med frø- og plantebytte. Så har du overflod at dele ud af, så medbring det til stor glæde og gavn for os andre.
Efter planlægnings-snak og frøbytte, nyder vi kaffe/te, kage/boller og vigtigst af alt skal vi hyggesnakke. Kaffe/te medbringer du selv til eget behov.
Du kan glæde os alle meget ved at bage kage eller boller.
Besked om, at du bager skrives til Marianne (mari48m@gmail.com).
Dem som ikke bager betaler 20 kr. pr. næse, som så fordeles mellem »bagerne«.
Forslag og ideer til næste års aktiviteter skal på bordet – vrid hjernerne for kreative ideer inden 3. november. Tilbud om havebesøg modtages med kyshånd – bare byd ind.
Forslag til arrangementer og havebesøg kan gives på mail til Marianne før mødet eller kan gives på vores møde.
Vi har også en del forslag at byde ind med, som vi vil fortælle om på mødet.
Det er vigtigt, at du husker at medbringe din kalenderen for 2025!
Efter årsmødet vil der blive udfærdiget en årsplan 2025 med datoer for alle aktiviteter og arrangementer. Årsplanen bliver udsendt på mail til alle i vores netværk.
Tilmeldingsfrist: senest 31. oktober. Skrive mail til Marianne (mari48m@gmail.com) og tilmeld dig vores års- og planlægningsmøde.
Vi glæder os til at se jer.
Kærlige efterårshilsner fra
Marianne & Pia
Indtast venligst den e-mailadresse, som du er oprettet med her på siden, og klik på Opret ny adgangskode. Vi sender dig derefter en e-mail-besked med instrukser.