Kære havevenner
Først og fremmest ønskes I et rigtig godt nytår.
Årets første begivenhed bliver afholdelse af beskæringskursus hos Astrid i hendes 3,5 ha store landbohave beliggende i det åbne land udenfor Døllefjelde By.
Det er Gunvor, som står for den kvalificeret og inspirerende undervisning. Dagens fokus bliver både, hvordan frugttræer beskæres, men også hvordan man skal tilgå beskæring af buske.
Det vil være en blanding af teoretisk snak og praktisk demonstration. Vi starter med en kort »teoretisk« indgangsvinkel til, hvad der sker, når vi beskærer. Derefter går vi ud i den store have og bliver konkrete ved, at Gunvor beskærer nogle af havens træer og buske, imens hun fortæller om, hvorfor hun beskære, som hun gør.
Astrids store have er opdelt i sektioner, der både skifter i størrelse og grad af anvendelse. Astrid leger med rum og forløb, overgange og bruger hække, træer og buske som rumskabere.
Det er en dynamisk have i stadig forandring. Haven består af forhave, opholdshave med flere mindre siddepladser, et smukt klassisk orangeri, troldhus og bålplads. Der er to overdækkede hønsegårde, frugtplantage, stier, folde med får, vildnis, løvskov, køkkenhave og flere unavngivne mellemstykker.
Husk at tage dit varmeste tøj og fodtøj på, da det kan være råkoldt at stå stille. Der vil undervejs være mulighed for at søge ind i Astrids orangeri, så vi er lidt i læ for vejret.
Hvornår: Søndag 21. januar 2024 kl. 13.00–15.30
Hvor: Åvej 5, 4990 Sakskøbing
Tilmelding seneste 18. januar på mail pia@gerstenbergrosted.dk
Kærlig hilsen
Marianne & Pia
Indtast venligst den e-mailadresse, som du er oprettet med her på siden, og klik på Opret ny adgangskode. Vi sender dig derefter en e-mail-besked med instrukser.