Kære Havevenner
Vinteren er forhåbentlig snart ved at slippe sit tag, så vi oplever de første sikre forårstegn. Det er en dejlig tid, der ligger foran os. For at komme godt fra start i sæsonen skal haveredskaberne slibes. Særligt motorsave, grensakse store som små, hakkejern og spader skal rengøres og slibes skarpe.
Povl, som er ekspert til den slags, vil vise os, hvordan det skal gøres. Ud fra Povls anvisninger får du mulighed for selv at forårsklargøre dine redskaber. Så medbring, hvad du har som trænger. Har du selv en slibesten eller tilsvarende, så medbring den meget gerne.
Det foregår på gårdens værksted, hvor der er koldt, men læ.
Bagefter, kommer vi indenfor hos Hanne i køkkenet til lidt kage og en varm kop kaffe / te.
Praktisk info:
Vi er delvist udendørs, så du skal sørge for at være påklædt passende for dagens vejr.
Det er gratis at deltage, men kræver din tilmelding på mail, se nedenfor.
.Hvornår: søndag 22. marts, kl. 14–16
Hvor: Horslundevej 21, 4900 Nakskov
Tilmelding: Senest, men meget gerne før 19. marts på mail til Marianne Mortensen på mari48m@gmail.com
Vores næste arrangement:
Tirsdag 21. april kl. 18.30–20.30 Havebesøg hos Marianne V. i Halsted. Emnerne er: Opstart af permakultur, drivhus af genbrugsmaterialer.
Nærmere info følger på nyheds-mail primo april.
På godt gensyn.
Kærlig hilsen
Marianne & Pia
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.