Lolland

Info

Antal medlemmer: 43

Kontakt: Marianne Mortensen
lolland@praktiskoekologi.dk

Deltag i netværket

Lav din egen æblesaft – ændret dato: 14.10.!

Marianne Mortensen, 15. august 2023

Frugtpresse arrangement hos Hanne & Povl

Snart modnes æblerne på træerne og det bliver tiden, hvor vi skal gøre allerbedst brug af den dejlige æblehøst.

Hanne og Povl inviterer til, at vi primo oktober kan mødes hos dem og lære, hvordan vi kan presse vores egen most af egne æbler.

Hanne og Povl har en kværn, som først kvaser æblerne, derefter skal massen igennem en stor frugtpresse, hvorefter vi står tilbage med den skønne mosten.

Du skal medbringe beholdere til at transportere mosten hjem i. 10 kg æbler giver ca. 4–5 liter most.

Hvis du vil have mosten på glas/flasker skal det varmes op til 80 gr C og lukkes straks. Hanne vil vise os hvordan, men den del af processen skal du efterfølgende selv klare hjemme hos dig selv. Mosten holder sig efterfølgende fint 1 år eller længere ved stuetemperatur.

Du skal selv medbringe:

Rengjorte hele æbler.

Beholdere til transport af most hjem til dig selv. Rene 5 eller 10 liters dunke er meget velegnede.

Hjemme hos dig selv, skal du have glas flasker eller lignende klar til din most. De flasker som Lolle frugt og langt de fleste andre avlere bruger er rigtig gode, der kan også bruges patentglas og andre sylteglas.

Har du ikke selv nok egnede æbler, kan de købes hos Lolle frugt som fugleæbler (5 kg koster 25 kg).

Hvornår: lørdag 14. oktober kl. 10 til vi er færdige. Hvis der er mange, som tilmelder sig, vil vi lægge en plan for, hvornår du kan få dine æbler presset. Så du ikke behøver at afsætte hele dagen. Du hører nærmere herom, hvis du har tilmeldt dig arrangementet.

Hvor: Horslundevej 21, 4900 Nakskov

Tilmelding senest 17. september på mail: pia@gerstenbergrosted.dk

Log ind

Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.

Brugernavn:

Besøg Landsforeningen Praktisk økologis hjemmesider