Lolland

Info

Antal medlemmer: 43

Kontakt: Marianne Mortensen
lolland@praktiskoekologi.dk

Deltag i netværket

Peter Norris’ køkkenhave

Marianne Mortensen, 1. august 2023

Kære havevenner

Kom med, når vores lollandske netværk helt unikt får adgang til at besøge Peter Norris Køkkenhave, hvor han og familien er selvforsynende med økologisk frugt og grønt, og hvor der eksperimenteres med at kunne høste frisk grønt i så stor en del af året som muligt.

Vi skal høre om alle Peters erfaringer som selvforsynende igennem 40 år, om alt det man kan glæde sig over at producere, og hvad der indimellem trods mange års erfaring alligevel ikke lykkes.

Haven udgør 1675 m² og ligger i et almindeligt parcelhuskvarter, men er lidt ualmindelig ved, at den grænser op til den ret så vandrige Værebro Å, hvilket både er en glæde og en udfordring.

Køkkenhaven er på blot 200 m² og en decideret produktionshave. Den viser, hvordan man på komprimeret plads kan dyrke absolut alt, hvad man har behov og mere end det, ved at dyrke med flere sæsoner i hvert bed hvert år.

Køkkenhavens indretning består primært af masser af struktureret og ens højbede alle med mulighed for nødvendig plast- eller net overdækning. Hertil bruges et drivhus og 10 mistbænke for at kunne eksperimentere med at høste tidligt på sæsonen og strække høsten endnu længere om efteråret og ind i vinteren. Målet er at have så meget som muligt spiseligt ude i haven vinteren igennem.

Dyrkningsmetoden er no-dig. Jordoverfladen bliver blot kørt let over med riven hver gang et bed skal gøres klart til at så eller plante noget nyt.

Du kan på Facebook læse mere om Peter Norris på »Peters Have«.

Du kan også i tidligere udgave af Praktisk Økologis medlemsblad og Haveselskabets ‘Haven’ læse Peters blog om køkkenhaven gennem et helt år.

Peter har indbudt os uden, at vi skal betale entre. Vi vil derfor give Peter en fælles gave med hvad Lolland kan byde på.

Deltagelse koster således 40 kr. pr. person. Kommer I som to personer betales 2 × 40 kr. Betaling skal ske ved tilmeldelse om deltagelse. Din betaling refunderes ikke, hvis du bliver forhindret.

Transport skal du selv sørge for, men find gerne flere sammen. Det er både hyggeligt, billigere og bedre for miljøet med samkørsel.

Hvornår: lørdag 19. august kl. 12–14
Hvor: Harmonivej 12, 3650 Ølstykke

Tilmelding snarest, men absolut senest 13. august til Pia på mail: pia@gerstenbergrosted.dk

Betaling ved tilmelding altså senest 13. august. 40 kr. pr. person betales til Pia på Mobilepay 22270829.

Log ind

Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.

Brugernavn:

Besøg Landsforeningen Praktisk økologis hjemmesider